top of page

LØVEHJERTE TERAPI
Mads Lyhne
Reg. Psykoterapeut
Psykoterapi med fokus på det kropslige
I trygge rammer tilbyder jeg sessioner, hvor vi sammen kan undersøge det, der fylder i dit liv og skabe plads til det, som er mest sandt for dig.
FOKUS I TERAPIEN
I terapien er der plads til det, der fylder mest for dig. Du behøver ikke have et navn på det, du oplever. Mange opsøger terapi, fordi de føler sig fastlåste eller overvældede – og det kan være nok til at starte et forløb. Jeg tilbyder sessioner til mennesker, der bl.a. oplever udfordringer som:
ANGST, STRESS, & DEPRESSION
Mange oplever på et tidspunkt i livet at kæmpe med angst, uro eller stress. Nogle mærker det som en konstant baggrundsstøj, andre som perioder af udbrændthed eller nedtrykthed. Jeg tilbyder et rum, hvor vi sammen kan udforske, hvad der ligger bag, og hvordan du kan finde nye måder at møde det på.
TRAUMER, SORG & LIVSKRISER
Smertefulde oplevelser kan sætte dybe spor. Det kan være tab, ulykker eller andre brud i livet, der fortsat påvirker hverdagen. I terapien er der plads til at møde sorgen, bearbejde traumer eller finde retning midt i en livskrise.
RELATIONER & MØNSTRE
Vores relationer er afgørende for, hvordan vi har det med os selv og andre. Måske oplever du udfordringer i parforholdet, i familien eller i venskaber. Måske handler det mere om relationen til dig selv – om lavt selvværd eller tilbagevendende mønstre, der står i vejen.

MIN TERAPI
I mit arbejde lægger jeg vægt på både at finde redskaber, der kan hjælpe dig her og nu, og på at undersøge dine udfordringer, så de kan forstås og forløses på dybeste plan. Jeg tror på, at vi ikke kun skal se på det, der er svært, men også finde frem til det, som er sandt for dig – dit potentiale, din natur, dit kerneselv.
Jeg vil stille mig selv til rådighed for en autentisk og engageret relation med rum til terapeutisk forandring. Jeg lægger stor vægt på nærvær og på at skabe et trygt rum, hvor du kan lære dig selv bedre at kende.
I terapien arbejder jeg eksempelvis med samtale- og kropsterapi, meditation, musik, åndedrætsterapi, systemisk opstilling, drømme, mm., og metoderne bliver naturligvis anvendt, når det giver mening i din proces.

“Man lever det liv, man har mod til”
- Billedhugger Aage Bruun Jespersen
OM MIG

Mit navn er Mads. Jeg er uddannet krops- og psykoterapeut fra en 4-årig integrativ uddannelse.
Jeg har en baggrund som arkitekt, og udover mit arbejde som terapeut arbejder jeg også som bryllupsfotograf.
Fælles for mine erfaringer er, at jeg altid har lært, at jeg interesserer mig mest for kontakten til andre mennesker.

UDDANNELSE & FAGLIG BAGGRUND
Jeg har taget en 4-årig uddannelse til integrativ krops- og psykoterapeut på Tobias-Skolen. Det er en omfattende uddannelse, som indebærer masser af teori og praksis. Udover det har jeg taget et kursus i Neuropatologi og Psykosomatik.
I forbindelse med min praksis samt uddannelse modtager jeg kontinuerligt supervision og vejledning med henblik på at kunne tilbyde den bedst mulige terapi.

KLINIKRUM
Jeg tilbyder terapi både i Egå og på Mols.
En session ved mig vil enten foregå i min hjemmebyggede terapivogn i landlige omgivelser – et rum dedikeret til helingsproces - eller i et lokale på Rødegaard i Vistoft på Mols.
Vognen begyndte sin tilværelse som en mandskabsvogn, men har siden da gennemgået en omfattende renovering med ekstra isolering, nyt gulv, maling, nyt varmesystem og ændret indretning. Jeg har designet og ombygget den med henblik på at skabe et rum, som indbyder til dyb fokus på den terapeutiske proces.

PRISER
1. SAMTALE, TELEFONISK
Varighed: ca. 10-20 minutter
Pris: 0 ,-
INDIVIDUEL TERAPI
Varighed: ca. 90 minutter
Pris: 950 ,-
PARTERAPI
Varighed: ca. 120 minutter
Pris: 1100 ,-

PRAKTISK
INFORMATION
ADRESSE
Rishøjgaard
Mejlbyvej 136
8250 Egå
KONTAKT
BETALING
Du vil modtage en faktura på din mail.
AFBUDSPOLITIK
Afbud mere end 48 timer før den aftalte session er uden beregning.
Ved afbud mindre end 48 timer før sessionen opkræves 75 % af sessionens pris.
Ved afbud efter kl. 08.00 på dagen for sessionen opkræves 100 % af sessionens pris.
Copyright © 2023 Løvehjerte ApS - CVR.: 44208547
bottom of page





